MØLBAK VVS & ENERGITEKNIK A/S

Din fagmand inden for vvs og energiteknik siden 1971
KONTAKT OSBESTIL TILBUD
  • 1971
    Grundlæggelse

    Firmaet stiftes af Carsten og Inga Mølbak og drives fra hjemmeadressen i Ll. Skensved

  • 1990
    Nyt domicil

    Etableres på hjørnegårdsvej 3 i Ll. Skensved, hvor Mølbak fortsat holder til i dag

  • 2015
    Generationsskifte

    Anders Mølbak overtager den daglige drift og ledelse efter sin far Carsten Mølbak

  • 2021
    50 års jubilæum

    Mølbak VVS & Energiteknik fejrer guldbryllup i branchen

50 års brancheerfaring

I 2021 er det halvtredsåret for grundlæggelsen af Mølbak VVS & Energiteknik A/S, der i 1971 blev stiftet af Carsten og Inga Mølbak. Fra hjemmeadressen i Lille Skensved startede ægteparret oliefyrsfirmaet, der i årenes løb har været igennem flere bølgeskift, som følge af markedets udvikling. Oliedepotet er for længst solgt fra og i dag har virksomheden fokus på energiteknik, varmepumper og VVS service. Hjemmekontoret er udskiftet med domicil på Hjørnegårdsvej 3. Medarbejderstaben tæller i jubilæumsåret 50 ansatte og intet mindre end 30 af de velkendte røde servicebiler kører dagligt rundt på landevejen.
Se hvem vi er her

Succesen er en holdindsats

At Mølbak VVS & Energiteknik er nået så langt skyldes ifølge Carsten Mølbak virksomhedens mange gode kunder og en kompromisløs tilgang til service:

“Jeg håber, at vi er kendt for vores kvalitetsarbejde og at vi kommer til tiden. At have kunden i centrum og overholde aftaler, har altid været de vigtigste værdier for os”.

Men succesen er også en holdindsats. Familien Mølbak har mange dygtige og loyale medarbejdere, som har været en del af foretagendet i mange år. Uden dem var vi aldrig kommet så langt, fortæller Carsten og det har altid været en vigtig prioritet at have lærlinge:

“Det er en glæde at arbejde sammen med de unge mennesker og jeg synes det er en pligt vi som firma har, at sørge for at uddanne nogle dygtige svende. Flere har modtaget medaljer og det er dejligt at se at mange vælger at blive i virksomheden. En af vores første lærlinge er her endnu og har 35 års jubilæum”.

Carsten og Inga Mølbak er fortsat aktivt deltagende i virksomheden, men har overdraget den øverste ledelse til sønnen, Anders Mølbak:

“Jeg er stolt over at overtage en veldrevet forretning, der er bygget så stærkt. Jeg er meget taknemmelig for at få lov til at videreudvikle Mølbak VVS & Energiteknik A/S, og jeg ser frem til at fortsætte det gode arbejde med resten af teamet bag virksomheden”.

BESTIL TILBUD

VI HJÆLPER DIG TRYGT I HUS

Kontakt os for et uforpligtende tilbud og
en snak om løsninger tilpasset dit behov

Kontakt os

Ring til os eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 24 timer på hverdage.